Kongensgade skal bevares
april 5, 2008
30.6.2007
Hele sagen om Kongensgade endte nærmest farceagtigt, da den kom op i Byrådet i sidste uge. Det er velbeskrevet i Dagbladet og skal ikke kommenteres nærmere her. Jeg synes imidlertid, at det er ærgerligt for Ringsted, at politikerne ikke kan blive enige om så vigtigt et emne som Ringsteds ”ansigt”. Det, som adskiller gamle købstæder fra nye forstæder, er en bykerne af huse i oprindelig stil og udtryk. En sådan bykerne skaber en særlig atmosfære, og er med til at understrege byens alder og historie. De nye moderne boligområder, som skyder op i byens udkanter skaber en arkitektonisk kontrast til byens kerne, som gør, at man som indbygger og turist på én gang fornemmer en by i positiv vækst, men også en ansvarsfuldhed over for de ældre elementer i byen. Det er denne kontrast, som skal styrkes ved fortsat at udvikle og udvide byen, men også ved at bevare de gamle huse og byområder. Det er ikke kun unikke bygninger, som Rundetårn og Børsen, der skal bevares. Det er vigtigt at bevare tidsbilleder fra forskellige epoker. Et sådan tidsbillede er Kongensgade-kvarteret, som danner et helhedsindtryk af et gademiljø med huse fra en bestemt periode med et typisk arkitektonisk præg. Gennem en bevarelse dokumenteres den udvikling Ringsted var i – den gang som nu, og det styrker byens samlede udtryk. Det er en opgave for politikerne at løfte dette ansvar. Det var derfor med stor skuffelse, jeg læste Timo Jensens indlæg i Dagbladet den 25. juni, hvor han lagde ansvaret for byens udvikling over på Teknisk Forvaltning, og i øvrigt slog til lyd for, at alle skulle kunne gøre med deres huse, som de havde lyst til. Timo Jensen burde løfte blikket fra sit eget halve dobbelthus og betragte Ringsted som et samlet kulturhistorisk billede, der skal formes og udvikles aktivt gennem politiske beslutninger. Det ligger i selve betegnelsen, at Teknisk Forvaltning blot forvalter efter de retningslinier, som er udstukket af politikerne. En del af deres opgave er netop at gøre opmærksom på uhensigtsmæssige ændringer af byens kulturhistoriske udtryk. Det er en snæversynet og fattig by, som bare lader stå til, mens dens særpræg forsvinder i takt med tilfældige modesvingninger i teglenes og facadernes udseende.
